Alle bør lærer, hvordan man koder, og hvordan internettet virker. Hvis du vil være ekspert indenfor området, vil jeg anbefale, at du tager en bachelor indenfor det område af IT og kodning, du gerne vil være god til. Jeg er godt klar over, at alle ikke gider at tage en uddannelse i IT, og der findes heldigvis mange gode kurser, hvor du kan lære, hvordan kodning, internettet og apps fungerer.
I denne artikel vil jeg give mit bud på, hvilke kodnings og struktureringssprog du bør lære.
HTML og CSS: Skelettet og designet af nettet
For at kunne forstå internettet bliver du nødt til at kunne forstå HTML og CSS. Alle hjemmesider på nettet er i et eller andet omfang bygget op med HTML, og de fleste bruger også CSS.
Kort sagt kan de to formateringssprog beskrives således:
HTML: Strukturen på nettet. HTML kan beskrives som håndværkeren, der bygger alt struktur på nettet.
CSS: Designet på nettet: CSS er arkitekten, der sørger for at alt, hvad håndværkeren (HTML) laver ser flot ud.
De to sprog er ikke kodesprog, men de er nødvendige at kunne forstå, hvis du vil kunne sætte en hjemmeside op, eller gerne vil kunne lave en webapplikation.
Måden du lærer HTML og CSS er ved at tage et interaktivt kursus, hvor du lære om sprogene samtidig med, at du bruger dem. Det bedste kursus, jeg har fundet er på codecademy.com
JavaScript: Troldmanden bag nettet og webapps
JavaScript er det letteste kodesprog at lære, og det er samtidig det mest anvendelige sprog, da det både kan bruges til webudvikling, Windows programmer, IOS og Android.
Kort sagt kan JavaScript beskrives som:
JavaScript: Sproget der gør hjemmesider interaktive. Du kan se det som troldmanden der bringer hjemmesider og apps til live.
Den bedste måde at lære JavaScript er ved at starte med codecademys.com’s kursus, som vil give dig grundforståelsen med sproget, hvorefter du kan tage codeschool.com’s kursus, der er lidt mere avanceret.
Python: Det mest populære program for apps
Selvom Java (ikke det samme som JavaScript) er det mest brugte sprog til apps, vil vi se at Python snart tager den plads.
Hvis du sidder og tænker:
Hvem bruger Python:
Så er disse apps bygget i Python:
- Dropbox
- YouTube
- Spotify
- BitTorrent
Der er mange flere apps der er bygget i Python, men disse programmer skulle gerne give en ide om, at det er meget anvendeligt.
Sproget er samtidigt let at lære i forhold til andre kodningssprog, hvorfor det er et godt sted at starte, hvis du gerne vil lære at kode apps.
Den bedste måde at lære sproget på er ved at bruge codecademy.com endnu en gang, hvorefter du kan prøve kræfter med Keenan Paynes’s kursus, hvor du lære at kode din første app i Python.
Hvordan lærer man at kode (Uden at gå på universitetet)? -Simon-From- IT studerende på AAU