Madlavning og eksamen: 5 nemme retter til læseferien

Læseferien er allerede over os, og for mange betyder det, at klappen går ned, og der ikke er plads til ret meget andet end at terpe dagen lang. En af de ting som mange skotter på i denne periode, er madlavning. Det er en stor skam for som, så betyder god mad bare, at man kan blive mere produktiv. Mange siger selvfølgelig, at de ikke har tid til at stå i køkkenet, men det passer næppe. De fleste gider bare ikke. Så for at vende bøtten, kommer der her mine fem favorit retter til læseferien. 

1: Toast – nemt og hurtig måde at stille den lille sult

Lad os starte med det værste; den lille sult. Den kommer du helt sikkert til at møde og det skal der gøres noget ved. Jeg plejer at sige, at min bedste ven i læseferien, er mit toastjern, da en toast er både billig, hurtig og ikke mindst nem at lave. Jeg er selv glad for den klassiske med skinke og ost – og nogle gange også med ketchup og oregano. Det er fantastisk. Det tager 6 minutter at lave en toast, og man kan sagtens få en pakke toastbrød til at række til flere dage.

2: Pasta og kødsovs – Fuld energi til flere dage

Når det kommer til aftensmaden, så ved jeg godt, at ikke alle synes dette er en fantastisk ret. Men når det kommer til at balancere næring overfor økonomi og ikke mindst tid, så er pasta med kødsovs og eventuelt parmesanost, noget som man kan købe meget billigt, særligt hvis kødet er på tilbud, og man skal ikke brugere mere end 30 minutter på at lave en lækker portion, som ovenikøbet kan række til flere dage. Hvis du bruger 30 minutter den første dag, skal du kun bruge 15 minutter dagen efter. Det er ikke dumt!

3: Minestrone suppe – energi og vitaminer i lange baner

En tredje muligjed som jeg har taget i brug flere gange under mine eksaminer, er at lave en stor portion minestrone suppe et par dage i forvejen. Minestronesuppe er grundlæggende en tomatsuppe med masser af grøntsager og ofte både bacon og oksekød. Jeg laver den helt store portion og herefter har man mad til mange, mange dage. Det bliver derfor også en billig løsning i det lange løb. Man kan hurtigt tage en portion op af fryseren, når man får travlt og på den måde lade suppen tø sig selv op og koge den op. Det eneste man bør tilføje er lidt brød. Her kan du både bruge lidt toastbrød eller vælge at købe en omgang hvidløgs brød. Det gode ved Minestronesuppen er, at den giver masser af energi, da den er fyldt med grøntsager, vitaminer, næring og ikke mindst smag!

4: Kylling med pesto, ost og ris

En fjerde ret, som jeg er ret glad for er kylling med ris og pesto. Man kan ofte finde kyllingefiletter på tilbud i Netto til 40 kroner og herefter har man masser af lækkert kød til flere dage. Jeg elsker at dække mine filetter til med parmesanost og ikke mindst pesto og smide det i ovnen, så passer det sig selv, og man får en fantastisk ret som smager virkelig godt. Det taget igen mindre end 30 minutter at lave, når først ovnen er varm. Det eneste man skal tilsætte er ris, som ikke koster mange basøre at købe. Kyllingen og risen giver sammen en fedtfattig og energifyldt ret, som sætter turbo under skriveriet.

5: Whiskybøf med pommes frites

Når man er tæt på at være i mål med sine mange eksaminer, er det i min bog helt i orden at fejre sig selv. Derfor slutter jeg altid af med at lave en god klassisk whiskybøf med pommes. Man kan både finde dyre og billige men velsmagende stykker kød såsom tykstegsbøffer, entrocotes eller ribeyes som er på tilbud i Netto. Hvis man har en flaske whisky stående – og hvile studerende har ikke det? – kan man nøjes med at købe en lille fløde til 4 kroner og og en omgang tomatpure til 2 kroner og voila, så er der serveret. Det er ikke dumt. Rigtig god læselyst!

0 comments