How to mix business and pleasure – sådan rejser du bedst som studerende

De fleste studerende er bekendt med klicheen om at man kommer til at leve fem år på pasta og ketchup. Men sådan behøver det ikke at være, for vi lever i en tid hvor man kan tjene ganske gode penge med et fritidsjob og derudover inflationen lav i samfundet hvilket betyder at priserne ikke stiger meget. Jeg bruger selv så mange af mine sparepenge på at rejse, for som studerende har man mange fordele man kan benytte sig af, her kommer der tre ting som jeg gør brug af for at kunne rejse så ofte som muligt.

1: Rejs lige inden studiestart i september og februar

Det første råd kan lyde lidt skørt, men det er det slet ikke. For det gode ved at være studerende er at man har relativt meget fritid. Dette afhænger af ens eksaminer, men der er gode muligheder for at man har fri fra juli til midt september samt i det meste af januar, og både september og januar er to måneder, hvor man med fordel kan tage på ferie. Disse to måneder er oftest de billigste at rejse i men på trods af dette kan man stadig finde mange attraktive destinationer med sol og varme, hvor man ovenikøbet kan spare mange penge på både hoteller og ikke mindst flybiletter og restaurantbesøg.

På langt de fleste studier har det ikke nogen konsekvens at man ikke møder op til undervisningen den første uge, der ofte blot består af introduktions moduler.

2: Brug dine frequent flyer points

En anden oplagt måde hvorpå man kan finde ekstra penge at rejse for er ved at gøre brug af sine frequent flyer points. Hver gang man rejser med et flyselskab optjener man points som man på sigt kan veksle til rabatter på sine kommende flyvninger. Her glemmer de fleste dog at de har dem og dermed går man glip af en god besparelse. Det giver sig selv at jo mere man rejser, jo flere points optjener man og dermed også rabatter,  men selv hvis man har fløjet en indenrigsflyvning til København er der points at hente. Man skal dog så vidt muligt flyve med de samme flyselskaber hvis man vil spare noget her, men da jeg selv overvejende flyver fra Aalborg Lufthavn er dette ikke et problem. Mange flyselskaber er også en del af flere forbund, så man kan godt veksle fra et selskab til et andet, så længe at dette gør sig gældende.

3: Tag dit arbejde med dig hvis det er muligt

En sidste ting som man med fordel kan gøre, hvis man vil være mere fleksibel hensyn til at kunne tage ud at rejse, er at tage sit arbejde med sig når man skal ud at rejse. Hvis man skal ud at flyve, vil der både være en flyvetur ud og hjem samt ikke mindst ventetid i en lufthavn som man med fordel kan bruge på at arbejde. Jeg er selv meget struktureret så de timer jeg skal arbejde hver uge, kan jeg godt nå at få gjort i løbet af en flyvetur frem og tilbage til for eksempel Barcelona.

Alternativt kan man også sidde og arbejde en time hver aften på sit hoteværelse når man er afsted. Det vigtige her er som før nævnt blot at man er struktureret, så man kan få arbejdet igennem på relativt kort tid.

0 comments