Studietips: Tre hacks til at komme igennem eksaminerne

Ligesom så mange andre så kan jeg godt komme til at føle mig ekstra stresset når først eksaminnerne nærmer sig. Men heldigvis har jeg ret hurtigt lært hvad jeg skal gøre for at komme igennem det hele uden at få alt for meget sved på panden. Overordnet handler det om at prioritere sin tid så godt som muligt og til det kommer der her tre simple tips som kan hjælpe dig med at få mere tid til at læse til eksamen.

1: Lav dine dagligvareindkøb online og fyld fryseren op

Det første som man bør gøre, hvis man gerne vil have mere tid til at læse til eksamen er at foretage alla sine dagligvareindkøb  online. Grunden til dette er at det at handle ind er en stor men ofte skjult tidsrøver. Men prøv at spørge dig selv om du bruger mere eller mindre end 25 minutter hver gang du går i Netto. Mit gæt er at du ligger på den gode side af en halv time hver gang hvis du er heldig. Nogle bruger langt mere. Derudover så er de de færreste studerende der er gode til at handle stort ind, så hvis du er en af dem, kan du huritgt regne ud at en halv time om dagen hurtigt bliver til 4 timer plus det løse. Det er trælse timer at miste på noget som man kan klare på under 30 minutter. Udover at handle ind på nettet, bør man også sørge for at købe masser af frostklar mad. På den måde kan maden passe sig selv, for eksempel hvis du vil tø en suppe op eller lignende. Aftensmaden kan også være en tidsrøver, og fastfood er bare dårligt for både krop og sjæl og ikke mindst din økonom.

2: Sæt studiejobbet på pause

Det næste man kan overveje at gøre hvis man gerne vil koncentrere sig fuldt ud om sine eksaminer er at sætte sit studiejob på pause. Selvom man ikke arbejder mere end 2x 4 timer om ugen, så bruger man her mere tid end blot dette, blandt andet på grund af transport og ligende. Så hvis man skal arbejde fra klokken 16-21 vil man ofte se at man skal af sted klokken 15-15:30 og indse at man ikke er hjemme igen før klokken 12:30-22:00. På den måde mister man altså flere timer end blot dem som man rent faktisk skal arbejde. De fleste chefer er forstående over for dette, så der er ikke noget at frygte.

3: Lav en læseplan – overvej at finde en makker

En tredje og sidste ting som virkelig kan gøre en stor forskel er at lave en decideret læseplan. Med en læseplan er det nemmere at arbejde struktureret og dermed kan man sikre sig at man sætter tid af til at få alt læst. På samme måde kan en læseplan også hjælpe en til at prioritere hvad man skal læse, hvis der er nogle ting man er stærkere i end andre.

I denne forbindelse er det også klogt at finde en læsemakker. At læse til eksamen er lidt ligesom at gå i fitnesscenter at det at have en makker med der skal igennem de samme ‘pinsler’ som en selv kan være en stor motivations faktor. Med en læsemakker kan man også udveksle både noter, ideer og tvivl. Det gør virkelig en stor forskel for mig – så det kan det sikkert også gøre for jer.

0 comments